Vores vision:

Vi vil være de billigste med den bedste service

Om Kinedic
Vores primære produkt er EDI og system integrationer, men vi udvikler også software på baggrund af kunde specifikke behov.
Links

Cases af integrationsløsninger

 

Case scenarie 1

 

Solstrøm A/S er en elinstallatør-virksomhed med 9 biler kørende. Alle biler har en PDA med internetopkobling, som elektrikerne bruger til at registrere forbrugte timer, og samtidig bestiller de selv deres varer til deres opgaver. Solstrøm har igennem Kinedic en ordrekanal til deres primære leverandør, således at alle ordrer, der bliver dannet på PDA, automatisk indlæses i leverandørens system. Når leverandøren har modtaget ordren, danner de automatisk en ordrebekræftelse, som igennem Kinedic sendes til Solstrøms økonomisystem. Samtidig sendes en ordrebekræftelse pr. mail direkte til bilen, således at de kan se, hvornår de kan forvente at modtage varen.

 

Case scenarie 2

 

Dansk bolt teknik (DBT) er leverandør af bolte og skruer til en stor del af industrien over hele Danmark. DBT ekspederer hver dag over 200 ordrer, og som distributionsled anvender de stort set altid samme firma. Dette har tidligere givet en del manuelt arbejde i udfyldelse af fragtbreve, dels som papir, og dels på distributørens internetportal. Denne distributør har dog også muligheden for at modtage fragtbreve via EDI, og derfor anvender DBT idag en EDI-integration igennem Kinedic. DBT sender en følgeseddel fra sit system, som hos Kinedic omdannes til et EDI-fragtbrev, som kan indlæses i distributørens system. Samtidig indlæses ordrenumret i distributørens track-and-trace system, hvor DBT og deres kunder herefter kan bruge deres eget ordrenummer til at trace en ordre på distributørens hjemmeside.

 

Case scenarie 3

 

Bergtoft VVS grossist er leverandør til en række mindre VVS virksomheder. Bergtoft har en del primære leverandører, som hver dag sender mange fakturaer, og det giver en del indtastning for økonomiafdelingen. Derfor har Bergtoft igennem Kinedic fået sig en EDI-integration, således at alle fakturaer indlæses automatisk. Idet Bergtoft ikke alene modtager fakturaerne elektronisk, men også sender ordrerne elektronisk, har leverandøren Bergtofts ordrenummer, linienummer, liniereferencer samt det varenummer fra ordrelinierne, som Bergtoft har i sit økonomisystem. Dermed får Bergtoft netop de referencer retur i fakturaen fra leverandøren, som gør, at alle fakturaer i Bergtofts økonomisystem kan matches op imod de ordrer, der er afsendt, og derved sikre at de ikke modtager fakturaer på ordrer, som ikke er blevet leveret.


Copyright ® 2008 Kinedic.dk